Verdensmål for en bæredygtig fremtid

For os er det en selvfølge at vi tager ansvar og ikke pumper affald i havet. Det såkaldte sortvand og gråvand sendes i land via kommunale afløb og olieholdigt vand sendes til Stena Recycling for håndtering.

For ØRESUNDSLINJEN er bæredygtigt forbrug et fokusområde. Det betyder, at vi tager hensyn til produkternes miljøpåvirkning ved indkøb, anvendelse, materialegenanvendelse og affaldshåndtering.

ØRESUNDSLINJEN har en tydelig indkøbspolitik, hvor vi ved indkøb skal tage hensyn til både produkternes miljøpåvirkning, men også leverandørernes miljøarbejde.

Det er vigtigt at tænke cirkulært. Råvarer findes i begrænsede mængder og vi er derfor nødt til at holde hus med dem og genbruge alle vores ressourcer. Biobaseret plast fremstilles af vedvarende råvarer som fx træ og stivelse. Den kemiske sammensætning er den samme som for almindelig plast, men klimaaftrykket bliver mindre.

Vi har lagt et stort arbejde i at udskifte alle engangsartikler til biobaseret materiale og vi nærmer os vores mål på 100%. Vi forventer at nå målet i starten af næste år.

I IMO (International Maritime Organisation – en FN organisation bestående af 193 lande, som sammen vedtager love og krav til søfarten) besluttes bl.a. hvordan et fartøj skal være bygget o gudstyret for at være sikkert for besætning og passagerer (Solas-konventionen), hvordan det skal være bygget o gudstyret for at reducere risikoen for miljøforurening ved udslip og spild (Marpol-konventionen), hvilken uddannelse de enkelte i besætningen skal have (STCW-koden), hvordan rederiet skal agere for at minimere risikoen for terror og sabotage (ISPS-konventionen) og at rederiet og fartøjerne har tydelige og dokumenterede arbejdsrutiner, jobbeskrivelser og ansvarsområder i overensstemmelse med et SMS (Safety Management System / ISM-koden). 

EU stiller ofte endnu højere krav end IMO inden for en række områder og fremfor alt stiller de højere krav til en reduceret miljøpåvirkning fra søfarten.  

Sverige og Danmark har ofte strengere lovgivning end IMO og fartøjer, der sejler under dansk eller svensk flag skal være opmærksomme på dette. Det gælder først og fremmest arbejdsmiljø- og miljølovgivning, hvor der stilles større krav i vores lande end internationalt. 

Alle fartøjer skal tilhøre et valgfrit klassificeringsselskab. ’Klassen’ kontrollerer at alle love overholdes, at fartøjerne er i god stand og at personalet kan deres job, har rette uddannelse og gennemfører øvelser i henhold til kravene. Oftest har de også egne krav, der går ud over den øvrige lovgivning.

Endelig kan det være, at vi selv i ØRESUNDSLINJEN stiller egne krav, hvor vi anser lovgivningen som værende utilstrækkelig. Ligeså kan forsikringsselskabet stille særlige krav for at acceptere fartøjet som kunde.

Hvert år udføres en hel del besigtigelser og kontroller af eksterne parter. Bl.a. gennemfører både den danske og den svenske søfartsmyndighed hvert år en kontrol, hvor de gennemgår fartøjets stand, tjekker at al dokumentation er korrekt og at personalet kan løse deres opgaver. Ligeledes gennemføres den årlige”Port State Control” på hvert fartøj, som er en kontrol foranlediget af EU, og ’Klassen’ kontrollerer også fartøjerne hvert år.

Ud over de eksterne kontroller gennemfører iv også egne interne kontroller ombord og i land. Rederiet har en auditørgruppe bestående af 9 auditører fra forskellige fartøjer og afdelinger. De gennemfører årligt et antal forskellige revisioner (teknisk inspektion, miljøauditering, SMS-auditering) ombord og i land, for selv at kontrollere at vi holder vores fartøjer og personale i topform.

Ombord (og til en vis udstrækning i land) har vi også et egenkontrol-system/vedligeholdelsessystem. Hver måned, uge eller dag får besætningen et antal punkter omkring udstyr, som skal kontrolleres og vedligeholdes, og det kan være alt fra at gennemgå samtlige brandslukkere, afprøve nødkontrol, smøre ventiler til at teste overfaldsalarm eller højtaleranlæg. Det er jo yderst vigtigt, at alt udstyr – både specifikt nødudstyr, men også generelt udstyr ombord fungerer efter forskrifterne. Hvis en nødsituation skulle opstå, skal alt være i tiptop stand.

For at få arbejde ombord skal alle have gennemført et antal forskellige uddannelser, afhængig af hvilken rolle man skal have ombord. Hele besætningen skal starte med en grundlæggende sikkerhedsuddannelse i sikkerhed til søs, hvilket tager fire dage at gennemføre og skal fornys hvert femte år (Basic Safety). Man lærer bl.a. brandsikkerhed, HLR (hjerte- og lungeredning), overlevelse ved skibbrud, håndtering af mennesker under stress og arbejdsmiljølovgivning til søs.

Derudover skal en del af besætningen specialisere sig inden for forskellige områder. For at få arbejde som styrmand eller maskinmester skal man gennemgå flere års skolegang, og afhængig af hvilken grad man har, skal man også have sejlet et antal år på forskellige typer af fartøjer, størrelser og i forskellige roller. For at være befalingsmand ombord på vores færger skal man f.eks. have gået i skole samt arbejdet til søs i sammenlagt 9-10 år. Det tager altså længere tid end at blive uddannet til læge!

Derudover kræves jævnlig uddannelse inden for sundhedspleje, brandsikkerhed, håndtering af Farligt Gods, redningsskibe mm for alt relevant personale.

Lovgivningen kræver at man øver regelmæssigt med sin besætning ombord og i land. Besætningens primære opgave ombord er at kunne håndtere en ulykke, hvis en sådan skulle opstå. Alle andre opgaver er egentlig sekundære, selvom det naturligvis er dem, der tager langt størstedelen af besætningens arbejdstid. Det er dog yderst vigtigt, at alt personale har helt styr på, hvad de skal gøre, hvis en ulykke indtræffer og derfor øver man forskellige scenarier mindst én gang om ugen.

Øvelserne kan være alt fra at træne, hvordan man håndterer en brand, tømmer et fartøj, håndterer et udslip, vejleder personer i nød og til at søsætte en redningsbåd. Det kan også være, hvordan man yder førstehjælp eller tager hånd om en syg person. Øvelserne gennemføres oftest som scenarier, men kan også være ”tale-øvelser” eller skriftlige øvelser.

Ombord på alle færgerne findes en såkaldt sikkerhedskomité (SIU i Danmark). Den består af dedikerede besætningsmedlemmer fra alle afdelinger og har til formål at skabe et bedre og sikrere arbejdsmiljø for alle. Komitéen mødes hver måned og gennemfører derudover flere årlige sikkerhedsrunder på fartøjerne. Under de månedlige møder følges en særlig agenda med punkter, som fx gennemgang af eventuelle skader og ulykker samt risikobedømmelser. Forslag og rapporter diskuteres også i fælleskab.

Inden man kan begynde at arbejde som styrmand skal man ”prøvesejle” sin egen båd i simulatoren for at teste færdighederne. At styre en af ØRESUNDSLINJENs fartøjer adskiller sig markant fra et konventionelt fartøj. For at være velforberedt inden man går ombord og skal sejle rigtigt, starter man derfor sin oplæring med ca. to uger i simulatoren.

Derudover har rederiet en ”simulatorgruppe”. Denne gruppe arrangerer forskellige temauddannelser i simulatoren, som samtlige styrmænd skal igennem. Uddannelserne kan vedrøre forskellige temaer som fx samarbejde mellem kommandobroerne, ECO-driving, nødmanøvrering osv. Formålet er naturligvis konstant at videreuddanne styrmændene og skabe et sikrere arbejdsmiljø for alle.

Vores alkohol- og rusmiddelpolitik tilsikrer en arbejdsplads uden alkohol og rusmidler, hvilket reducerer risikoen for dårligt helbred og ulykker. Eksempler på forebyggende tiltag er bl.a. uanmeldte stikprøvetests. Alkohol- og stofprøver kan desuden udføres i forbindelse med specifikke hændelser eller ulykker. Den gældende policy er også med til at sikre, at medarbejdere med alkohol- eller stofproblemer får både støtte og hjælp.

Vi indfører Solsikken, der kan bæres af personer med usynlige handicap, som ønsker at gøre det synligt at de kan have brug for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Som del af Solsikkeprogrammet forpligter vi os til at træne vores medarbejdere, så vi alle ved hvad et usynligt handicap er og hvordan vi sikrer en så god og tilgængelig oplevelse for vores gæster som muligt. Både de gæster med usynlige handicap, der ønsker at bære Solsikken og de, der ikke ønsker det. Solsikken udleveres fra billetsalges og ombord fra 1. november.

Vi ønsker at tage et ansvar, der strækker sig længere end selve salget af vores produkter ombord, og derfor bidrager vi med et beløb til Starting Chance for hver vinflaske, der sælges fra vores vinsortiment 'Selected Wines'. Disse vine fra Sydafrika er særligt udvalgt i forhold til kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar.

Fra juli 2019 til juni 2020 har vi doneret ca. 116.274 SEK til Starting Chance. Tallet er omregnet fra euro (11.300) til svensk valuta. I 2020 donerede vi 86.000 SEK til fonden, og i 2021 har vi doneret hele 107 850 SEK. Også disse tal er omregnet fra euro (10 533).

Hos ØRESUNDSLINJEN er et af vores 10 mål at opnå en højere ligestilling, og derfor ser vi gerne flere kvinder i skibsfarten. Et af de skridt, vi har taget i den retning, er at bakke op om ’Charter for Flere Kvinder i Shipping’ - et initiativ fra Danske Rederier, som siden 2020 har fået flere rederier til at skrive under på at støtte initiativet, og dermed aktivt arbejde for at få flere kvinder ind i branchen. Underskriften forpligter rederierne til målrettet at arbejde med at rekruttere og fastholde kvindelige ansatte, samt opstille mål for andelen af ​​kvinder i virksomheden, samt udpege et medlem af ledelsen, der er ansvarlig for indsatsområdet.

”Helt fundamentalt så mener vi, at det giver en bedre arbejdsplads og en bedre virksomhed, hvis der er en lige fordeling mellem kønnene”, siger vores direktøren Kristian Durhuus.

ØRESUNDSLINJEN har skrevet under på dette, og for os er det en selvfølge, at kvinder har samme mulighed for at arbejde på vores færger som mænd, uden at vi går på kompromis på kompetence. Men for at kunne ansætte med ligestilling for øje er det nødvendigt, at flere kvinder uddanner sig inden for skibsfart og føler sig velkomne i faget.

Som en del af ’Charter for Flere Kvinder i Shipping’ har Den Danske Maritime Fond blandt andet bidraget med penge til en undersøgelse, som Danske Rederier foretager sammen med WIS Denmark (Women in Shipping) og konsulentvirksomheden Damvad. Undersøgelsen skal give et overblik over hvilke job, de kvindelige ansatte besidder, men også et indblik i kvinders oplevelser af de muligheder og barrierer, der findes i branchen, såsom krænkende adfærd, særbehandling og mulighed for balance mellem arbejde og privatliv.

Siden programmet blev installeret for cirka to år siden, er forbruget ombord i gennemsnit faldet med 8-10 %. På en af færgerne er vi lykkedes med at reducere forbruget med hele 19%. BlueFlow er et vigtigt redskab i arbejdet mod et reduceret energiforbrug.

Det er ikke kun os selv, der glædes og drager fordel af dette. Den kundskab og de erfaringer, som projektet har givet i løbet af alle årene, baner nu vejen for alle dem, der følger efter. Alle de forbedringer, opdateringer og justeringer, der er foretaget i løbet af projektet, har lært os - producenter, myndigheder, virksomheder, forskere og mange andre - en masse om batteridrift. Alt dette hjælper naturligvis udviklingen fremad.

Allerede i dag ser man mange forskellige fartøjer sejle med samme teknologi som ØRESUNDSLINJEN, og vores batterileverandør ABB fortsætter med at signere aftaler med mange flere. Vidste du for eksempel, at de nye turbåde, der sejler ved Niagara Falls, har samme batterisystem som os? Eller at færgeselskabet Transtejo, som driver pendultrafik over Tejo-floden i Lissabon, nu har bestilt 10 eldrevne højhastighedsfartøjer til at sejle på floden i Lissabon – ved hjælp af samme teknologi som er udviklet her hos os på ØRESUNDSLINJEN?

Da der ikke findes mange steder på vores arealer, hvor bier og andre insekter kan leve, så har vi også lavet et insekthotel, når man kører af færgen. Med et insekthotel hjælper vi naturen på vej. At lave et insekthotel er meget simpelt, og der skal ikke de store midler til for at få et pænt resultat. Du kan desuden lave mindre modeller, der passer perfekt til haven. Sørg for at der er planter i nærheden, som bier og sommerfugle kan lide. Lige ved siden af ​​vores insekthotel er der en restaurant til insekterne. Her har vi blandet andet plantet kornblomster og andre blomster, som sommerfuglene synes om.

Vi har også plantet klematis, der med tiden vil klatre op og skjule en del af det metal, der afmærker området. Blomsterne er ikke kun smukke, men også meget populære blandt insekter som bier og sommerfugle. Bier og sommerfugle er i risiko for at uddø, og det er en af grundene til at vi specielt gerne vil hjælpe disse insekter. De små insekter bidrager til bestøvningen af ​​vores planter og afgrøder, og skulle de forsvinde, så bliver menneskerne også ramt. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Allerede i 90'erne udskiftede vi vores diesel med et lavsvovlsalternativ for at mindske den forsurende effekt. En anden stor ændring, vi har gennemført, er naturligvis vores batteridrift, der blev indviet i 2018 på to af vores fartøjer. En indsats der bidrog til, at vi i 2021 udledte 20.000 ton mindre kuldioxid, hvilket er mere end en halvering i forhold til udledningen i 2016. Og vi ser det som en selvfølge at fragte alt spildevand og olieholdigt vand til rensning på land.

Vores Seabins er ikke nok til at opsamle al den plastik, der flyder rundt i vores område, men skraldespanden har også en anden vigtig funktion. Den er nemlig med til at sprede viden og skabe engagement. Tusindvis af mennesker passerer daglidt havskraldespandene, ser og læser dagligt om vores Seabins, og for at skabe yderligere engagement samarbejder vi desuden med Miljøværkstedet og Øresundsakvariet. Sammen med dem inviterer vi skoleelever til at se på, lære om og prøve at tømme havskraldespandene, og herefter diskuterer vi, hvad de finder. Alene i år er mere end tusind skolebørn blevet undervist i forhold til problemet med plastik, der havner de forkerte steder, og hvad der kan gøres for at løse disse problemer.

Menneskets udnyttelse af kystområder betyder, at mange af de livsvigtige ynglesteder for fisk forsvinder, og at unge fisk har svært ved at overleve. Et resultat af dette er, at størrelsen på fiskebestanden påvirkes. Allerede et år efter at kajen var på plads, blev området undersøgt af dykkere fra Havsresan. De skulle observere om livet i havet var vendt tilbage. Den glædelige nyhed var, at både fauna og dyr i meget høj grad fandt vejen vores nye kaj.