


Opladning ombord
Vi har installeret 16 fastchargere om bord på vores elfærger mellem Helsingborg og Helsingør: 8 på Aurora og 8 på Tycho Brahe.
Det betyder, at du kan lade, imens vi sejler, så både dig og din bil er helt klar til at bevæge sig ud i det svenske. Opladningen er hurtig og effektiv, så du får mest muligt ud af din rejsetid. Mens din bil bliver opladet, kan du strække benene og nyde en god kop kaffe fra vores caféer ombord. Du kan også hygge dig med lidt shopping og finde gode tilbud på snacks, parfumer eller drikkevarer. Inden du har set dig om, er du ovre Øresund og kan bevæge dig ud på eventyr.
Ladestandpladsen skal reserveres inden rejsen, hvis du vil være sikker på at få en ladestandplads (begrænset antal pr. afgang). Vi tager forbehold for tekniske fejl i forbindelse med opladning.
Velkommen om bord for at oplade batterierne!
Sådan booker du ladeplads ombord
For at booke ladeplads ombord, skal du tilvælge dette i bookingflowet, når du booker din billet til ØRESUNDSLINJEN. Opladning koster 6,75 SEK/kWh og betales med kreditkort ved opladningsstationen. Effekten på hurtigopladeren er 160 kW/h, hvilket betyder, at du kan oplade cirka 25-50 kWh på overfarten, som tager 20 minutter.
Sådan gør du ombord:
1. Sæt ladekablet i din elektriske bil.
2. Følg instruktionerne på betalingsterminalen.
Du kan afslutte en opladning på to måder:
1. Følg instruktionerne på betalingsterminalen.
2. Eller følg instruktionerne i din bil.
3. Sørg venligst for at fjerne kablet fra kørebanen.
Betalingen foregår med kreditkort ved opladningsstationen.
Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at bruge eget ladekabel eller egen adapter.
