Frederiksborg Slot set fra luften omgivet af frodig natur og spejlblanke søer en solrig sommerdag.Frederiksborg Slot set fra luften omgivet af frodig natur og spejlblanke søer en solrig sommerdag.

20% rabat på entré til

Frederiksborg

Sådan får du rabatten

  • Vis din færgebillet fra ØRESUNDSLINJEN ved indgangen, og få 20% rabat på entré
  • Rabatten gælder op til 5 personer pr. billet

Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud, og den gælder ikke i forbindelse med arrangementer. 

Frederiksborg Slot Lonngangen med detaljeret arkitektur i solskin, set fra en betagende vinkel, fremhæver kulturarven.

Slottet

Oplev Christian 4.s pragtslot fra 1600-tallet

Det imponerende renæssanceslot er historien om en konge med magt og ambitioner. Neptunspringvandet i ydre slotsgård og Kongefløjens elegante Marmorgalleri i indre slotsgård byder dig velkommen. 

Træd indenfor, og lad dig betage af storslået udsmykning og atmosfære i Riddersalen, Audienssalen og Englesalen.

Udstillinger

Fordyb dig i imponerende værker

Frederiksborg er i dag Nationalhistorisk Museum og Nationalt Portrætgalleri. Foran ikoniske historiemalerier og Danmarks vildeste portrætsamling står du ansigt til ansigt med de mennesker, der har formet Danmarks historie fra 1400-tallet og frem til i dag. Skiftende særudstillinger sætter derudover perspektiv på museets samling og Danmarks historie.

Tjek, hvad der sker lige nu på https://dnm.dk/events/

Besøgende på museum betragter stort maleri i guldindrammet ramme på udstillingsvæg.
Historisk sal med udsmykkede guldlofter og rækker af røde stole i Weimar i fugleperspektiv.

Slotskirken

Dyk ned i historien

Kongelige bryllupper og salvinger af enevældige konger. Frederiksborg Slotskirke er vidne til Danmarks historie.

Kirken er også De Kongelige Danske Ridderordeners Kapel, og på væggene hænger derfor våbenskjolde for Elefantriddere og Storkorsriddere af Dannebrogordenen.

Det overdådige kirkerum fungerer også som sognekirke og indgår i museumsbesøget. 

For børn

Stil børnenes nysgerrighed

Frederiksborg er fyldt med finurlige detaljer og historier for nysgerrige sjæle i alle aldre.

I ferierne skrues der ekstra op for aktiviteterne for børn. Slottet har gratis adgang for alle under 18.

To piger peger opad i en elegant kunstudstilling med lysekrone og buster i baggrunden.
Familie nyder et måltid ved et rundt spisebord, omgivet af lys gennem et stort vindue og moderne indretning.

Spisesteder

Spis på Rabarbergaarden Slottet

Besøg også museets anmelderroste jord-til-bord restaurant Rabarbergaarden Slottet, hvor lokale råvarer fra Kongernes Nordsjælland bliver til unikke gastronomiske oplevelser.

Læs mere, og book bord her: Rabarbergaarden

Slotshaver

Gå en tur i haverne

Frederiksborg ligger på tre øer i Slotssøen og er omgivet af to store haveanlæg: Barokhaven fra 1720’erne med stramme linjer, formklippede træer og kongelige monogrammer og den romantiske landskabshave med fritvoksende skov, snoede vandløb og det idylliske Badstueslot fra 1580.

Den Lille Færge sejler på Slotssøen hele sommeren.

Luftfoto af Frederiksborg Slot med udsigt over den smukke have og omkringliggende grønne landskab.