Ms Museet for Søfart set fra oven med spændende arkitektur i moderne design.Ms Museet for Søfart set fra oven med spændende arkitektur i moderne design.

M/S Museet for Søfart

Få 20 procent rabat med ØRESUNDSLINJEN

Vil du besøge M/S Museet for Søfart?

Sådan får du rabatten

  • Vis din færgebillet fra ØRESUNDSLINJEN ved indgangen til M/S Museet for Søfart og få 20% rabat på entrébilletten..
  • Færgebilletten må højest være 7 dage gammel.
  • Rabatten gælder for det antal personer, der fremgår af billetten, dog max 2 pr. færgebillet.

Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og tilbud.
Børn under 18 år har gratis adgang!

Danmark fortalt gennem havet

I en tidligere tørdok under jorden – lige ved siden af Kronborg i Helsingør – ligger et af Danmarks mest spektakulære museer. M/S Museet for Søfart er en arkitektonisk oplevelse i sig selv, hvor du bevæger dig ned i den gamle dok og rundt i dramatiske, skrånende gange, mens historien folder sig ud omkring dig.

Her handler det ikke kun om skibe – men om mennesker, eventyr, handel, krig, kærlighed og livet til søs. Danmark er en søfartsnation, og på M/S får du fortællingerne om dem, der drog ud i verden, og dem, der ventede hjemme.

Udstillingerne er moderne, sanselige og fulde af interaktive elementer. Du kan høre søfolks egne historier, se imponerende skibsmodeller og dykke ned i både stolte og mørkere kapitler af vores maritime fortid.

M/S Museet for Søfart er for dig, der elsker fortællinger om eventyr og verdensrejser – og som vil opleve historien på en helt anderledes og overraskende måde.