
H.C. Andersens Hus
Når du besøger H.C. Andersens Hus, træder du ind i en eventyrlig verden. Her kan du fordybe dig i alt om Danmarks verdensberømte forfatter – fra hans liv, rejser, venskaber og værker til Eventyrhaven, som fremhæver 11 af hans mest kendte eventyr.
Museet byder på eventyr, litteratur og poesi i skøn forening samt oplevelser og aktiviteter for alle aldre.
Du kan blandt andet besøge forfatterens fødehjem, og en kort gåtur derfra finder du barndomshjemmet med den lille gårdhave, hvor H.C. Andersen oplevede verden i sine unge år og hentede inspiration fra naturen.





